Få øget energi under træning ved brug af pre workout

0
2563

Hvad er pre workout?

Hvis du træner regelmæssigt og løfter mange vægte, har du højst sandsynligt hørt om pre workout, men det er ikke alle der ved, hvad pre workout egentlig er og hvad det gør godt for. Pre workout kaldes også for præstationsøgere eller PWO, men det har ikke noget at gøre med hverken steroider eller stoffer, hvilket man fejlagtigt kan komme til at antage, når man hører ordet præsentationsøger. Pre workout er derimod et kosttilskud, som man tager inden træning, ligesom navnet angiver. Kosttilskuddet øger din:

  • Energi
  • Koncentration
  • Styrke
  • Blodtilførelsen til de brugte muskelgrupper

Det kan være særligt godt at bruge på dage, hvor man er uoplagt og distraheret. Her hjælper pre workout en med at holde fokus under træningen, samtidig med at den giver energi og øger ens styrke. For nogle er det vigtigt at se “buff” ud, hvilket pre workout også kan hjælpe med, da det sørger for at føre blod ud til de brugte muskelgrupper, så de fremstår som værende større og mere pumpet. En typisk dosering er på omkring 10 til 15 gram og koster omkring 10 kr. Man kan ofte købe pre workout i sit lokale fitness center, men det kan godt betale sig, at købe det på nettet. Her kan man ofte finde de bedste og billigste kosttilskud.

Hvordan virker det?

Pre workouts findes i mange forskellige afskygninger med forskellige styrker og ingredienser, men fælles for de fleste pre workout produkter er, at de er fyldt med forskellige næringsstoffer. Nogle mener, at effekten af produktet er forbundet med en placebo effekt, mens andre mener at det har en fysisk virkning. Pre workout indeholder typisk:

  • Koffein
  • Betaalanin
  • Kreatin
  • Forskellige vitaminer
  • Aminosyrer der øger fedtforbrændingsevnen eller muskelkraften

Umiddelbart kan det virke lidt farligt, når man læser ingredienserne for første gang, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med produktet før, men de danske regler sikrer, at produkterne ikke indeholder nogen skadelige stoffer. Der findes eksempelvis også pre workouts uden koffein, hvilket er oplagt at bruge, hvis man træner sent om aftenen, da det hermed ikke forstyrrer ens nattesøvn.

Hvem bør bruge pre workout?

I princippet kan alle bruge pre workout produkter, da der ikke er nogle alvorlige konsekvenser ved fejlagtigt brug, i og med at det kun er et kosttilskud. Man kan opleve forbigående rødme og prikkende hud, men det er forholdsvis harmløst og går hurtigt væk igen. Pre workout er dog bedst til dem, der styrketræner meget med tunge vægte. Til løb og andet distancetræning er det bedre med et kulhydrattilskud, hvor der eventuelt er tilsat koffein.

Nogle ville mene, at man burde være i stand til at få de nødvendige vitaminer og næringsstoffer gennem sin kost, men det er ikke altid tilfældet. Hvis man eksempelvis skal deltage i en bestemt vægtklasse i en sportsgren skal man nogle gange være på en skærpet diæt, hvilket betyder at energien er lav. Dette er ikke holdbart i længere perioder, men pre workout kan være en løsning på, hvordan man får energi i den givne periode.

Det er dog vigtigt at pointere, at pre workout ikke bør indgå som en fast del af ens træningsrutine. Man bør anvende det efter behov, da det ikke er sundt for kroppen, hvis den oplever denne form for stimulans hyppigt. I sidste ende kan det medføre en større generel træthed. Derfor mener mange eksperter, at man bør huske hviledagene, hvor kroppen kan restituere, og hvor kroppen ikke bliver fyldt op med “kunstig” energi.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here